Aprismo nævnt i ny bog om minister
Bogen ”Bare kald mig Lene” om økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen henviser til Aprismo’s seminar tidligere i år, hvor vi havde besøg af ministeren.
Journalisten Esben Agerlin deltog på dette seminar og har sammen med kollegaen Kim Kristensen skrevet en portrætbog baseret på flere kilder om politikeren. En spændende bog om en interessant person!
Ministeren stillede op til ”Danmarksindsamlingen 2009”, og Aprismo fik så mulighed for både at støtte en god sag, og også at få en markant profil på vores talerstol. Vi havde den glæde at kunne præsentere vores gæster for vicestatsminister Lene Espersen i juni. |
 |
 |
Lene Espersen fortalte meget levende og underholdende om sit liv under temaet ”Fra Hirtshals til Slotsholmen – et liv i politik”, og om hvordan hun blev politisk vakt, til hun i dag er vicestatsminister.
Og godt suppleret med spørgsmål fra salen gav ministeren sit syn på, hvordan den nuværende krise skal tackles. Ministeren gav et spændende og underholdende foredrag. En imponerende karriere og en imponerende person! |
Vi havde også besøg af nordisk direktør Niels Billekop fra Quest Software, som talte om, hvordan man kan optimere sin forretning og forbedre sine bundlinje-resultater. Niels Billekop betragter den nuværende krise som et wake up call for virksomheder og pointerede, at det er NU, I skal kigge jeres processer igennem!
I al beskedenhed håber vi, at også vores provokerende spørgsmål til forsamlingen om, hvorvidt man skal spare penge eller tjene penge, vil sætte nogle konstruktive tanker i gang omkring, hvordan man bedst kommer igennem krisen.
Tak til Økonomi- og Erhvervsministeriet for - nu for anden gang - at berige Aprismo med fornemt ministerbesøg; sidste år besøgte Bendt Bendtsen os.
Og tak til de to journalister og forfattere fra Forlaget Documentas for at de kunne finde anvendelse for vores lille bidrag i form af et seminar til bogen.